Galatatårnet i Istanbul

Galatatårnet i Istanbul

Når man besøger Istanbul, kan man ikke andet end fascineres af byens smukke vartegn, nemlig Galatatårnet i Istanbul.

På den ’nye’ side af Istanbul (i området Beyoğlu) lige over Galata-broen finder man Galatatårnet. Tårnet er omgivet af et hyggeligt cafemiljø, hvor man flere steder kan sidde på alle tidspunkter af døgnet, få lidt godt til ganen og nyde synet af det smukke tårn.

Vi besøgte Galatatårnet i Istanbul på en god solskinsdag, hvor vi nød den skønne udsigt over Bosporus strædet. Bosporus er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden. Strædet skærer midt igennem Istanbul, og deler dermed byen i en europæisk og en asiatisk del. Fra tårnet kan man udover Bosporus strædet også se ret mange historiske monumenter som f.eks. Hagia Sophia museum, den blå moske mm.

Synet af Galatatårnet kan nydes mange steder fra og drager hver dag tusinder af turister til, vi stod da også i kø i 10-15 minutter for at kunne få lov at komme op i det historiske tårn.

Fra Galatatårnet har man 360 graders udsigt over Istanbul. Et rigtigt flot syn hele vejen rundt, dog er pladsen trang og der er typisk mange mennesker. Udsigten over Istanbul oppefra viser byen, præcis som den er, rodet, overfyldt og med masser af sjæl og skønhed.

LÆS OGSÅ: Oplevelser i Istanbul




 

Fakta om Galatatårnet

Det tyrkiske navn for tårnet er Galata kulesi. Navnet Galata kommer fra ‘gala’, hvilket på græsk betyder mælk. Det antages, at de mange mejerier i distriktet gav tårnet dette navn, selv om der ikke er noget historisk bevis for det faktum. Det kunne også være kommet fra det italienske ord “calata” (vejen der fører ned til havet), muligvis på grund af den lille skråning der er ned til vandet.

Det ni-etagers tårn er 66,90 meter højt, og var byens højeste struktur, da det blev bygget. Tårnet blev bygget tilbage i 1348.

Igennem tiden har tårnet haft mange forskellige funktioner:

– Forsvar, da tårnet først blev bygget var det en del af kommunikationssystemet på det tidspunkt – en metode arvet fra romerne. Brande blev tændt oven på tårnet for at sende beskeder på store afstande. 

Da osmannerne indtog Istanbul, lavede de tårnet om til et fængsel og brugte det senere som en sovesal for militæret. Men i den den osmanniske periode, skulle tårnet ogsåvære blevet brugt som en observationstårn til at spotte brande.

Den mest kendte historie om tårnet, er nok den om ​​Hezarfen Ahmet Celebi. Galatatårnet blev virkelig berømt i Tyrkiet og en del af den osmanniske historie, i det 17. århundrede, da Hezarfen Ahmet Celebi forsøgte at flyve fra GalataTower til Uskudar på den asiatiske side med vinger fastgjort til hans arme. Efter at have arbejdet på dette projekt i mange år lykkedes det ham en dag, da vinden bragte ham hele vejen over Bosphorous til Uskudar. Efter denne spektakulære begivenhed henviste lokalbefolkningen til tårnet som Hezarfen-tårnet i nogen tid.

– Omkring samme tid som Hezarfen Ahmet Celebi prøvede at flyve fra tårnet, blev tårnet også brugt i mange sportsanledninger, heriblandt rebklatring.

Galata tårnet er gennem årene blevet restaureret af flere omgange, den sidste restaurering skete i 1990 og siden har tårnet stået åbent for offentligheden. Man kommer op i tårnet via en elevator og derefter går man de sidste 2 etager op via trapper. I de to øverste etager af tårnet er der hhv. restaurant og cafe.

Når du/I besøger Istanbul, kan jeg kun anbefale at I ligger turen forbi tårnet og nyder den fantastiske udsigt ud over Istanbul by.

 


error: Content is protected !!