Gæsteblogger: Forbudt kærlighed?

Endnu en gang har jeg været heldig at få besøg af en gæsteblogger. Denne gang danske Christina der interesserer sig for kultur og som elsker at rejse.
Jeg har gennem længere tid fulgt Christina på Instagram og for nyligt gik det op for mig at hun udover at kunne tage nogle skønne billeder også formulerer sig godt på skrift. Hun har for kort tid siden, startet bloggen Forelsket i kultur.
På en rejse til Tyrkiet, fandt hun kærligheden og har siden levet i langdistanceforhold. En situation som jeg ved at mange andre piger (og jeg selv) har prøvet at stå i.




Christinas interesse for kultur, rejser og livet med et langdistanceforhold, har inspireret hende til følgende tekst:

Forbudt kærlighed

 
Når to mennesker elsker hinanden men føler at verdenen er imod dem..

 

Hvorfor er der så mange der er uforstående overfor at man finder sig en kæreste i Tyrkiet?

Eller finder og finder… Det jo ikke ligefrem noget man planlægger – pludselig så er kærligheden der altså bare!

Jeg tænker at mange er uforstående fordi der er så stor en kulturforskel på Danmark og Tyrkiet.. Men helt sikkert også frygten for det ukendte!

Kærligheden kom snigende, og det var den helt store slags! Det ved jeg fordi jeg kan mærke at det hele føles så rigtigt og derfor har jeg taget den kæmpe chance og holdt fast i den.

Dumt.. Modigt.. Fantastisk.. der er delte meninger – men den vigtigste mening er vel nu engang min egen. Desuden mener jeg at man ikke selv er herre over hvem man forelsker sig i.

Men hvad er vi alle så bange for?

Jo mere jeg lærer Tyrkiet at kende desto mere positiv overrasket bliver jeg.

Små sjove eksempler: 

  • Om søndagen er deres tv kanaler fyldt med madlavnings programmer og kokke der tager ud og smager på mad. Jeg finder det virkelig sjovt at det skal være på alle deres kanaler.
  • Jeg synes deres serier og film har en god og skør form for humør. I hvert fald dem jeg har set. (Tip: hvis du har Netflix og du logger på nede i Tyrkiet, bliver der automatisk tilføjet tyrkiske film til listen, som stadig er der når du logger på igen i Danmark)
  • De har også mærkelige og skøre programmer, ligesom vi har mærkelige og skøre reality programmer.
  • Når de viser den tyrkiske udgave af Robinson (survivor) så går de altså all in! De viser flere timer i tv’et hver dag, hvor de følger deltagerne på øen. Vi snakker over 5 timer i hvert fald. Deltagerne har også mange flere vilde, skøre og sjove konkurrencer og udfordringer end den danske Robinson.

Et langdistance forhold er hårdt og jeg bliver mødt af meget skepsis og mange fordomme.

Men jeg synes alt det gode opvejer hvor hårdt det er at sidde i hver sit land. 
Vi skriver og snakker hver eneste dag og når der er tid og råd til det, ses vi.

Lige nu er vi igang med at søge besøgsvisum, så han kan besøge mig og møde min familie i Danmark.

Der er godt nok noget af en omgang at skulle igennem og det hele er en stor pærevælling af dokumentation for at vores forhold er ægte og ikke falsk. Jeg glæder mig meget til at han skal møde min familie og til at vise ham lidt dansk kultur.

Jeg har jo allerede mødt og boet ved hans familie. Hans familie er så søde, de har virkelig taget godt imod mig, accepteret mig og vil gerne se mig igen. Som han siger, du har også en familie i min by.

Jeg kan huske at jeg var så nervøs over at skulle møde hans familie, for jeg havde meget svært ved at tro på, at de ville acceptere mig fordi jeg var jo ikke som dem!

I Danmark er vi jo nærmest vokset op med “os mod dem” politik! Jeg blev hurtig klogere. Jeg føler faktisk at det er “os” der skal bruge længere tid på at kunne acceptere “dem”. Sikke en ærgerlig tendens.

Vores kærlighed er helt almindelig som alle andres vil jeg mene. Ligemeget om vi sidder på gulvet og spiser tyrkisk middag med hans familie eller om vi sidder i Alanya og spiser rød grød med fløde medbragt fra Danmark.

Jeg synes vi skal omfavne det at få ny inspiration, ny viden og et andet livssyn ind på livet.

Der vil altid være nogle tilfælde af, hvor fordommene passer, men dertil er der også de tilfælde hvor fordommene ikke passer.

Jeg er ret sikker på at min kæreste ville blive dybt chokeret, hvis jeg fortalte om alle de fordomme folk har om ham!

Vi skal tro på det gode i alle mennesker indtil det modsatte er bevist 🙂

Christinas blog kan følges her




Facebook Comments

Skriv et svar