Fru Stort Overskæg

Fru Stort Overskæg!?

Siden jeg startede bloggen, har jeg flere gange overvejet hvor personlig jeg har lyst til at være og hvor meget jeg ønsker at dele. I starten var jeg anonym og der gik da også nogle måneder før jeg fik taget tilløb til at afsløre hvem jeg var – det var slet ikke så farligt endda. Men der sker stadig ret mange ting i min hverdag, som jeg bevidst ikke deler og som jeg ikke kommer til – fordi det hører til privatlivet.

At jeg har en tyrkisk kæreste, kan vist ikke komme som den store hemmelighed mere. Han fylder  en stor del i min hverdag, men meget lidt på min blog. Jeg har fra starten taget valget om at denne blog handler om mig, mine oplevelser og mine tanker om det at være dansk i Tyrkiet både på godt og ondt mm. Men derfor skal der ikke herske nogle tvivl om, at han betyder ufattelig meget for mig og han er en stor støtte i min hverdag (selv når jeg får nye skøre ideer).

Alanya-blogger-alanya-blog-dansk-i-tyrkiet

For mig er han både min bedste ven og kæreste på samme tid og han gør mig lykkelig. Jeg kan derfor også afsløre, at han fornyligt overraskede mig med den fineste ring og vi nu officielt kan kalde os forlovede. Og inden min gode veninde Tea (der også har egen blog – læs her) afslører det, kan jeg ligeså godt fortælle at der venter mig en fremtid som Fru Stort Overskæg. OG ja den er god nok, hans efternavn betyder nemlig Stort Overskæg, hvilket er til stor underholdning i min vennekreds. Hvad gør det endnu sjovere er at hans mors pigenavn var Lille Overskæg og hun sidenhen giftede sig til Stort Overskæg – det er da lidt komisk.

Tankerne om bryllup i forhold til hvor og hvornår, er ikke noget vi har nået at snakke om endnu.  Det kan ende ud i alt fra et hemmeligt bryllup til et stort tyrkisk bryllup – jeg håber nok mest af alt på en mellemting. Men for os begge er det vigtigste ikke festen, men at vi siger ja, fordi vi elsker hinanden og vi ønsker en fremtid sammen.




En tanke om “Fru Stort Overskæg!?

Skriv et svar