Fire of Alanya – Tyrkisk danseshow i Alanya

Fire of Alanya – Tyrkisk danseshow i Alanya

Vil I gerne have en god aften, i form af underholdning med tyrkisk dans, så lad mig anbefales Fire of Alanya – Tyrkisk danseshow i Alanya.

Rejser du første gang til Alanya eller kan du godt lide god underholdning, så er et tyrkisk danseshow i Alanya en oplevelse du ikke bør snyde dig for.

Igennem de år jeg er rejst rundt i Tyrkiet, har jeg efterhånden set flere tyrkiske danseshow – nogle bedre end andre. De fleste der har deltaget i tyrkisk aften på deres hotel, har sikkert også oplevet en tyrkisk aften med folkedans, hvor der kan være stor forskel på kvaliteten.

For et par uger siden gik turen op til Devlet Bahçeli Yaşam Alanı (parken bag I love Alanya skiltet). Parken åbnede officielt d. 23. april 2018 og er allerede blev et stort tiltrækningspunkt for både lokale og turister. Området er 50.000 m2 stort og indeholder bla. et lille amfiteater, legeplads, piknikområder, små butikslokaler (ikke er alle er udlejet endnu), skønne udsigtspunkter og så ligger der The Rabbit Alanya.

Jeg elsker udsigten fra området og besøger gerne parken flere gange årligt. Når vi har familie og vennebesøg, prøver vi når der er tid til det at tage dem med rundt og se lidt af Alanya og parken er ofte et af de steder hvor vi ender. Særligt vild er jeg med at være der, når solen går ned i horisonten.

Fire of Alanya

For nyligt var jeg deroppe for at opleve Fire of Alanya – Tyrkisk danseshow i Alanya. Jeg har flere gange set reklamer for showet og hørt gode anmeldelser af aftenen. Sæsonen 2019 har dog været travl og til trods for det har kørt siden foråret, endda 2 gange ugentlig var det først for nyligt jeg nåede derop.

Showet består/bestod af tyrkisk traditionel folkedans, roterende dervisher, tyrkisk bryllupsceremoni og flere kendte tyrkiske danse. Et rigtig flot show, med en utrolig smuk baggrund i forma af Alanya by.

Alle danse var noget jeg havde set før,  eftersom jeg har rejst i Tyrkiet siden 2006 og været til et hav af tyrkiske aftener og tyrkiske danseshows, kan det nok ikke undgås. Men danserne var utrolig dygtige og var bestemt oplevelsen værd. Der var dog også et gensyn med en dans jeg ikke havde set nogle år.

Showet kører vist stadig et par uger endnu i Alanya. Om det vises igen næste år, vides endnu ikke. Man kan komme op til parken både dag og aften og det er en smuk oplevelse uanset hvad tid man er der oppe. Ønsker man at besøge showet, skal man bestille showet via en af de mange tur udbydere eller rejseselskaber der findes i Alanya. Jeg kan anbefale at booke showet gennem Eurodan.





error: Content is protected !!