Granatæble en forsmag på paradis

En forsmag på Paradis

En meget populær frugt i Tyrkiet og især i Alanya er Granatæble, på tyrkisk kaldet Nar.

Det mest fascinerende aspekt ved granatæblet er dets indvendige struktur. Når man ser det udvendigt, ser det ikke lige umiddelbart ud af så meget. Men når den skinnende læderagtige skræl først er fjernet, ses utallige røde, perleagtige, væskefyldte sække med en frisk og sursød behagelig smag.

Jeg husker selv mit først møde med den lækre frugt, det er efterhånden nogle år tilbage. Jeg var på besøg hos en tyrkisk familie. Granatæblet var blevet pillet for mig og jeg fik serveret en skål med de her røde majs (ja det ligner det ved første øjekast). Første skefuld og jeg var solgt, og lad os bare sige at resten af skålen den blev tømt hurtigt. Har du ikke stiftet bekendtskab med granatæblet endnu, kan jeg kun anbefale dig at prøve det. Det smager fantastisk!

Granatæblet er en lækker frugt som er spækket med vitaminer så som A-, E-, og C-vitamin samt folinsyre. Frugten er gode både til juice, salater og som snack. Saften fra granatæbler skulle desuden være god mod forhøjet blodtryk og virke forebyggende over for sygdomme som hjertesygdomme, slagtilfælde og visse former for kræft.

Men ikke nok med den er sund at spise, siges det også at granatæblet er en forsmag på Paradis. Granatæblet er nemlig nævnt 3 gange i Koranen, og den anses derfor for at være en forsmag på en af Paradisets mange vidunderlige frugter. Paradiset som af muslimer også kaldes for Jannah, er et tilholdssted i det hinsides skabt af Allâh og som indeholder glæder, som ingen kan forestille sig.

pomegranate-74256_640

Det danske magasin AlanyaDk fortæller her om 10 gode egenskaber ved granatæbler.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *