Alle indlæg Online iværksætteri

Leger du med tanken om egen blog?

Jeg har i løbet af den seneste tid fået en del forespørgsler både privat og via FB, fra personer der overvejer at starte enten en blog eller hjemmeside. Jeg selv kastede mig i selskab med en veninde ud i min/vores første hjemmeside for godt og vel 2 år siden og jeg har på intet tidspunkt fortrudt det. Flere sider er siden kommet til og flere er på vej.

Går du og leger med tanken om at starte din egen hjemmeside/blog, så tænk først over hvad du ønsker at opnå med den. En hjemmeside kræver tid, der skal både leges med design, opsætning, SEO (søgeordsoptimering) og ikke mindst tekster. Kunne du godt tænke dig at begynde på dit første online projekt eller blog, så vil jeg anbefale dig at købe dit eget domæne. Men hvorfor skal du blogge på dit eget domæne? Det er der rigtig mange grunde til, men den vigtigste grund er, at du får den fulde kontrol, ejerskab og flest muligheder med din side. Med f.eks. en gratis blog på andre sider, har du ikke mulighed for helt selv at designe din side, som du vil. Din frihed er begrænset, du har sværere ved at komme til at tjene penge på din blog, og dit indhold er nogle tilfælde heller ikke eget af dig.

Jeg køber altid mine domæner hos unoeuro.unoeuro kan du nemt købe dit domæne navn, opsætte mailadresser i navnet, se antal besøgende på hjemmesiden samt meget mere. Første gang du køber en hjemmeside skal du købe et webhotel med (start med et bronze webhotel), ønsker du at lave flere sider senere hen, kan de kommende sider knyttes til det samme webhotel. Prisen på et domæne afhænger af hvilken endelse du vil have på dk, com, info osv, se hele udvalget hos Unoeuro. Det er super nemt at købe domæne og med få klik har du så din egen hjemmeside.


Når du først har hjemmesiden skal du have fundet et tema til din side.WordPress tilbyder masser gratis temaer, så her kan du nemt finde lige det tema der passer dig bedst. Herefter handler det bare om at tilpasse siden så den passer til dine behov og din smag i forhold til opsætning og farver.

Denne wordpress manual er genial og hjælper dig med opsætning af dit tema og alle de spørgsmål du end måtte have:

 

Hvis du ønsker hjælp til køb, opsætning og design af hjemmesider, er du meget velkommen til at kontakte mig på danskityrkiet@gmail.com.

 

Hvornår kommer alle læserne?

En god hjemmeside tager tid at køre op og kræver at der lægges en del (mange) timer i den. For at få fat på en masse læsere kræver det en del aktivitet fra din side. Der skal både skrives gode, regelmæssige og informative tekster der trækker læsere til, derudover kræver det også at du markedsfører siden hvilket både kan gøres via dit netværk, sociale medier eller ved  at kommentere på andres blog. Men det tager tid at opbygge en fast læsergruppe og her kræver det en god omgang tålmodighed og ikke lade det slå dig ud.




 

Skriv et svar