Drømmer om
Alle indlæg Hverdag Oplevelser

Drømmer om…

I min verden er der mange drømme og mange af de drømmer handler om at se/opleve noget. 2016 bød på lidt forskellige ture og jeg håber at 2017 bliver et år med mindst lige så mange ture. Lige nu drømmer jeg om at se disse steder i Tyrkiet:

  • Efesos – En gammel ruinby i det vestlige Tyrkiet. Jeg har faktisk set byen 2 gange tilbage i hhv 2007 på guideskole og på en privattur i 2008. Men byen fascinerer mig så meget at jeg gerne tager dertil igen.
  • En tur Abusagii – for at besøge svigerfamilien, men helst når det er blevet lidt varmere, sidste gang var lidt koldt nok. Hvilket gjorde at når vi var indendørs, opholdte vi os alle konstant i det rum med varme.
  • Sommerfugledalen/Faralya -Sommerfugledalen (“Kelebekler Vadisi”) er ikke bare landets bedste – den er en af de bedste strande i hele verden. Stranden, der har fået sit navn efter områdets eksotiske sommerfugle, ligger ved den lille landsby Faralye, kun en kort taxa-bådtur væk fra Olu Deniz. Jeg er normalt ikke det store strandmenneske, men denne vil jeg super gerne opleve.
  • Istanbul – Jeg har længe drømt om at besøge byen, ud fra det jeg har hørt og de billeder jeg har  set, fascinerer byen mig. Jeg håber på at min finske veninde, får lov at tage en del af sin uddannelse i Istanbul med start til efteråret – for så er der endnu en grund til at komme til byen.
  • Mardin – Med en placering tæt på Tyrkiets syd-østlige grænse til Syrien er Mardin Tyrkiets svar på Jerusalem: en gammel by fuld af rustikke kalkstenshuse, spektakulære udsigtspunkter, og en mosaik af mennesker med vidt forskellige baggrunde og religiøse overbevisninger, der lever i harmoni.

Hvad kunne du godt tænke dig at se i 2017 uanset om det er i Tyrkiet eller et andet spændende sted i verden?

Skriv et svar