Den svære afsked

I dag tager jeg tilbage til Alanya efter nogle dejlige dage her på Nordcypern og der er ingen tvivl om at jeg glæder mig til at komme tilbage, men samtidig frygter jeg den svære afsked jeg snart skal stå overfor.

Jeg glæder mig til gensynet med Baysal, gensynet med Nala (vores kat), gensynet med vores hjem, at komme tilbage i de vante omgivelser og til at se mine fantastiske veninder igen. Men lige så meget som jeg glæder mig til at komme tilbage, er jeg også vemodig, for lige om lige lidt skal jeg have et gensyn med to af mine skønne veninder, for derefter snart skulle tage den svære afsked med dem.

Når man bor så langt væk fra Danmark, familien og venner, så betyder det netværk man har omkring en meget mere. Jeg har da også tidligere givet udtryk for her på bloggen at mit netværk er som en familie for mig. Derfor gør det da også ekstra ondt når et af disse ”familiemedlemmer” vælger at flytte tilbage til Danmark. Lige nu der står jeg over for en periode, hvor jeg faktisk skal tage afsked med 2 rigtig gode veninder på kort tid.

Den ene venindes afrejse har jeg været forberedt på i flere måneder. Hun er gravid og ønsker at føde i Danmark og som det ser ud nu, kommer hendes liv til at fortsætte i Danmark. Jeg nyder den udvikling jeg har set hende gå igennem de seneste måneder og jeg ikke i tvivl om hun bliver en fantastisk mor. Jeg har dog været forberedt på hendes afrejse i lang tid, så jeg har stille og roligt kunne affinde mig med det. Men derfor gør det stadig ondt. Hun er en af de piger, som jeg når det er muligt ser flere gange om måneden. Vi begge er glade for at lave mad, så ofte er vi mødtes og har lavet mad eller bagt sammen, imens vi har vendt verdenssituationen.

Den anden venindes afrejse havde jeg nok haft lidt på fornemmelsen i et stykke tid, men det var ikke noget vi havde snakket højt om. Jeg fik det af vide dagen inden jeg rejste til Nordcypern, hvor hun havde taget den endelige beslutning aftenen inden. Den pludselige beslutning kom som lyn fra en klar himmel og da jeg et par timer efter kom hjem i lejligheden, for at skulle pakke kufferten til Nordcypern, kom tårerne pressende på. Lige denne veninde er en af dem jeg altid kan ringe til, som på en del punkter minder om mig selv og som bare har en helt speciel plads i mit hjerte. Hun er en af person der altid kan få mig til at grine med hendes skøre humor og hun er nok den veninde i Alanya som jeg har haft flest kaffedates med.

Jeg ved godt at når jeg tager afsked med dem, betyder det ikke de forsvinder ud af mit liv, men det svære er at de ikke her i hverdagen og vi ikke bare lige kan rende sammen for at hyggesnakke over en kop kaffe. Jeg er slet ikke i tvivl om de begge kommer hertil på ferier og at jeg nu får nogle ekstra grunde til at rejse oftere til Danmark. Men savnet kommer til at gøre ondt.

Til mine piger – I er begge fantastiske og I skal ikke være I tvivl om at jeg kommer til at savne jer her i Alanya. Min dør er altid åben og ellers er jeg ikke længere væk end et tlf. opkald. Jeg ønsker jer alt det bedste i Danmark.