Alanya i december, vinter i alanya, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blog
Alle indlæg Hverdag

December i Alanya

De fleste rejser til Alanya i sommerperioden, for der er varmen der og typisk har de noget sommerferie der skal afholdes – og slår vejret fejl i Danmark, så ved man sikkerhed at der er solgaranti i Alanya i sommerperioden.




Men Alanya er faktisk skøn uanset årstid, hver måned har sit specielle præg og det er rart at der ikke er to måneder der er ens.

Vejret i december i Alanya kan være svingende. Men denne måned startede vi heldigvis med nogle gode varme dage, med temperaturer op mod 23 grader. Og når først solen varmer behageligt midt på dagen og man sætter sig og nyder solstrålerne, kan man hurtigt få fornemmelsen af at vinteren slet ikke er startet eller den er ved at være slut. Men når solen går ned eller man bevæger sig ud af dens stråler, så indfinder kulden sig, så mindes man hurtigt om at vinteren stadig er i fuld gang.

De store temperaturforskelle gør at dele af livet stadig kan leves udendørs. Det er ikke mange dage siden at jeg sammen med 2 veninder havde rykket kontoret udendørs nogle timer og dagen efter nød nogle timer med at soppe fødder på stranden. Men om aftenen sætter man ekstra pris på den indendørshygge med levende lys, tæpper og evt. et klimaanlæg der varmer. Alle dage er selvfølgelig ikke lige gode og indenimellem har vi regnvejrsdagene, som kedelige og grå – det er de dage man får brugt på at få ordnet de praktiske ting indendørs eller set Netflix hele dagen.

December er en af måneder hvor man mindes en ekstra gang (eller mange) om dem man savner i Danmark, savnet bliver forstørret når man ser hvordan de julehygger.

Denne måned bliver både en måned med gensynsglæde, men også savn til nogle af dem der fylder i hverdagen. I næste uge tager vi afsked med svigerforældrene efter de har været her en måned, 2 veninder tager næste uge hjem til hhv. Danmark og Norge  – heldigvis kun på juleferie, for det er 2 af dem jeg ikke kan undvære i min hverdag. Igår blev et gensyn med en venindes far, som jeg ikke har set snart et år – faderen har tidligere boet i tyrkiet og været en jeg med jævne mellemrum også har set, men som de seneste mange måneder  har været på Filippinerne. Dagen idag byder på gensynsglæde, da Tea og jeg er blevet inviteret op til Gitte og Anders (ejerne bag Eurodan) til and og risalamande.

God aften til jer alle!

 

 




Skriv et svar