Bedemandens-datter

Boganbefaling: Bedemandens datter

Det er efterhånden lidt tid siden, at jeg sidst kom med en boganbefaling til ferien. Jeg har denne gang fundet en krimi frem til jer skrevet af Sara Blædel. Jeg har længe været en stor fan af Sara Blædels krimier, der er oplagte til ferielæsningen.

Seneste bog i rækken fra Sara Blædel er Bedemandens datter

Forlagsbeskrivelse

Da Ilka får at vide, at hendes far er død i USA, og at hun er nævnt i hans testamente, kommer det som noget af en overraskelse. For Ilka og moren har intet hørt til ham, siden han forlod dem, da Ilka var syv, og det er efterhånden 33 år siden. 

Men savnet af faren har i alle årene siddet dybt i Ilka, så hun beslutter at rejse derover. Ikke fordi hun interesserer sig for arven, men nu vil hun have nogle svar. Hvorfor rejste han og lod aldrig høre fra sig? Hvordan har hans liv været? Og hvem var han egentlig? 

Det bliver bare ikke så let. For ikke blot har faren en ny og meget lidt imødekommende familie, men meget tyder på, at han også har haft en masse at skjule. Ingen har imidlertid lyst til at fortælle Ilka, hvad de ved, og i stedet havner hun i en situation, hvor hun risikerer at hæfte for noget, hun aldrig kommer fri af igen.  

 Bedemandens datter er første bind i en trilogi. Bogen kan blandt købes hos Bog & Ide, og findes både som e-bog, lydbog og almindelig indbundet bog.




Indlægget Boganbefaling: Bedemandens datter indeholder affiliatelinks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *