Alanya Organic House

Det kan vist ikke komme bag på så mange, at jeg er en person der glædeligt ser til når nye og spændende koncepter dukker op. Jeg kan godt lide de steder der skiller sig ud fra mængden og tilbyder noget unikt.

For lidt over en måned siden åbnede en ny spændende butik i Cikcilli – nemlig Alanya Organic House. Igår var jeg første gang forbi stedet sammen med Tea (se hendes blog her), både for at høre mere om dette spændende initiativ, men også for at nyde en lækker morgenmad.

Yusu Yün der driver butikken, har i nogle år arbejdet som økologisk inspektør og har rejst rundt i hele verden. Hans rejser rundt i verden har været med til at give ham inspiration til butikkens unikke design og sortiment, hvor det blandt andet også er muligt at finde danske og italienske økologiske produkter. Sortimentet er stort og dækker blandt andet over nødder, te, ost, honning, olier, pasta, chokolade, bulgur, ris, hudpleje og meget mere. Der kommer løbende nye og spændende produkter til. Alt sammen til ganske fornuftige priser.

Til butikken hører et lille udendørs areal, hvor der dagligt serveres økologisk morgenmad, kaffe, cay og kage. Her nød vi en super lækker morgenmad, mens Yusu fortalte os om butikken, hans erfaring på området og tyrkernes holdning til økologi.

Allerede nu har en del både turister og lokale fundet vej til butikken, men jeg helt sikker på at det nok skal blive et stort hit, især i takt med at fokus på økologi bliver ved med at stige i både Europa og Tyrkiet. Jeg giver Alanya Organic House mine varmeste anbefalinger og jeg vil gerne opfordre mine læsere til at slå et smut forbi stedet, når I alligevel er på ferie i Alanya.

Alanya Organic House ligger mellem Kipa og Alanyum og tilbyder desuden gratis pickupservice. Telefonnummer til free pick up service: +90530 567 6869

Følg Alanya Organic Houses FB-side lige her.

Lidt billedestorm fra besøget hos Alanya Organic House:

 

thumb_IMG_2350_1024

thumb_IMG_2346_1024

thumb_IMG_2343_1024

thumb_IMG_2340_1024

thumb_IMG_2365_1024

thumb_IMG_2361_1024

thumb_IMG_2329_1024

thumb_IMG_2330_1024

thumb_IMG_2371_1024

thumb_IMG_2352_1024

thumb_IMG_2347_1024

Tak til Alanya Organic House for et hyggeligt besøg – jeg kommer helt sikkert tilbage!




Skriv et svar