Alanya julemarked 2017

Traditionen tro tog vi idag til årets julemarked i Alanya. Vinteren og december er godt igang og med december følger også det årlige julemarked i Alanya, som dette år blev holdt for 8. gang.

Alanya julemarked 2017

Julemarkedet er organiseret af Alanya Udlændinge Komité i fællesskab med Alanya kommune, overskuddet fra salget af boder til julemarkedet går  til at forbedre forholdene for byens handicappede.

Alanya har i mange år været en kombination af mennesker fra mange forskellige lande og dette er en god måde at prøve samle dem. Rundt på markedet kunne man da også finde flere landes boder der fremviste deres landes juletraditioner og der blev solgt håndlavede julegaver og souvenirs, såvel som traditionelle drinks, mad, kager og snacks.

I år havde jeg fornøjelsen af ikke kun at besøge julemarkedet en gang, men derimod 2 gange. Første gang var omkring ved 12-tiden, en times kærestetid med Baysal, hvor der allerede var mange mennesker trods det overskyet vejr – heldigvis kom der kun få dråber mens vi var der. Da kærestens arbejde (EV restaurant) havde en stand på julemarkedet i år, hvilket de skulle bruge en del personale til, betød det at kæresten blev kaldt tidligere på arbejde.

Senere på dagen tog jeg derned med svigerfar, der var stadig lige fyldt og i flere boder kunne de konstatere at de havde fået udsolgt allerede tidligt på dagen, pga. den store menneskemængde.

Lidt billedespam fra Alanya julemarked 2017










 

 

Skriv et svar