Alanya guide: Natteliv

Alanya guide: Natteliv




Alanyas natteliv er ikke det jeg bevæger mig mest ud, men det ved jeg en del af mine læsere gør og derfor har jeg lavet denne lille Alanya guide til nattelivet i Alanya.

Når solen er gået ned og middagen spist, begynder havnen at vågne op. Der er gode barer og diskoteker for alle aldre. Det er ikke unormalt at se familier gå på bar i de tidlige timer, hvilket fortæller lidt om at her er steder for alle typer af gæster.

Er du ung og til in steder med høj musik, dans på baren og fedt lysshow, så skal du ned på 1. række på havnen. Steder som Bistro Bellman, Robin Hood og James Dean peaker mellem midnat og kl 03 (hvor der slukkes for musikken). Grazy Horse er også populært blandt mange unge danskere. Drinks er bestemt ikke billige disse steder, til gengæld kan du ofte varme op på hotellet eller en bar i bazaren, hvor der tilbydes Happy Hour i aftentimerne. Her kan man så få 2 drinks (f.eks strawberry daiquiry) for éns pris. 

De større danske rejseselskaber byder på pubcrawl/fælles bytur i højsæsonen. Her er du sammen med andre danskere/skandinavere og dine rejseledere i byen, men hjemturen til hotellet skal du selv sørge for.

I Alanya bør du tage samme forbehold som i det danske natteliv. Gå aldrig alene og sørg for at aftale en pris på taxaturen hjem til hotellet, inden du stiger ind. 

Har du brug for hjælp i de sene nattetimer, så ligger politistationen i 2. række, op ad gaden til højre for Bistro Bellman. 

Tip: Er du fattig studerende eller synes du blot at drinks er dyre, så spørg efter lokale drinks. En drink med Absolut vodka er dyrere end én med tyrkisk vodka. Alternativt vælg øl.

Er du ikke længere til det vildeste natteliv, men stadig godt kan li’ at more dig, så findes der gode steder med god musik og godt udvalg af øl og drinks. F.eks Harrys Pub som ligger i 2. række fra havnen og som også er meget populær blandt de lokale hele året rundt. Hele gaden som løber parallelt med havnen er fyldt med mindre barer, hvor der er god betjening og atmosfære. Du har ofte også mulighed for at høre livemusik flere steder omkring havnen på barer/pubber, livemusik er de seneste år blevet et stort hit i Alanya og der findes rigtig mange gode band.

Tip: Er du sulten efter en nat på havnen, så findes der suppe restauranter flere steder i byen, som har åbent hele døgnet. Her kan anbefales Flash og DoyDoy, der ikke ligger så langt fra havnen/bazarområdet. De forskellige supperestauranter byder typisk på 5 forskellige tyrkiske supper med tyrkisk brød. Det er både lækkert og billigt.

Har du ikke fået nok fest inde i Alanya, når de forskellige barer og diskoteker lukker, så er Summergarden som ligger i Konakli udenfor Alanya et stort diskotek, hvor festen fortsætter ud til den lyse morgen.

Skriv gerne en kommentar til indlægget om hvor du foretrækker at gå i byen her i Alanya.






3 thoughts on “Alanya guide: Natteliv”

error: Content is protected !!