Gæsteblogger: 4 dage tilbage

 

I et indlæg fornyligt efterlyste jeg personer der kunne lide at skrive og som har lyst til at dele deres Alanya/Tyrkiet oplevelser med bloggen. Læs indlægget her. Jeg blev kort tid efter kontaktet af danske Tina, der rejser til Alanya flere gange om året og som har lige så stor kærlighed til Alanya (og generelt Tyrkiet) som jeg. Tina rejser snart til Alanya og har i den anledning skrevet sit første indlæg til bloggen og hvis alt går vel, kommer der til at komme jævnlige opdateringer fra Tina når hun alligevel gæster Alanya.




Så er kufferten ved at være pakket og jeg er mere end klar til endnu en tur til mit andet hjem, nemlig skønne og smukke Alanya.

Jeg hedder Tina, er 48 år og bor i Vejle. Jeg arbejder som social og sundhedshjælper. Jeg startede med at rejse til Alanya i 2013. Jeg har været der hvert år i sommerferien siden, de sidste to år har jeg dog været der ca. 8 gange om året. Alt fra 1 uge til 4 uger. Alanya er mit frirum,hvor jeg tanker energi til at være i Danmark. At rejse er at leve, elsker dette ordsprog.

Det er 10 uger siden jeg sidst var der og det føles som en evighed. Den første tur derned i år, tog jeg fra 5-12. januar. Det var det skønneste solskinsvejr og ca. 20 grader hver dag. Jeg fik både solet på stranden, besøgt venner og aflagde også Horse Village Alanya et besøg, hvor jeg kender ejerne – et svensk/tyrkisk ægtepar. Jeg havde en skøn tur på hesteryg i bjergene, dette kan klart anbefales, virkelig afslappende og samtidig så smukt.

Turen på torsdag varer en uge (alt for kort tid, men de næste 3 rejser til Alanya er bestilt). En uge er absolut bedre end ingenting. Ser frem til at blive tanket op med solens vitaminer og til at møde mine venner dernede. Mit værelse på lejlighedshotellet, hvor jeg altid bor, står klar til mig og når jeg træder ind der… tja… så føler jeg mig mere hjemme end jeg gør i min lejlighed i Danmark.

Alanya gør bare noget godt ved en og jeg får aldrig nok af denne skønne by. Hvis tiden bliver til det, vil jeg skrive et indlæg mens jeg er der og ellers bliver det, når jeg er tilbage i Dk igen. Håber at mange vil vælge Alanya som feriemål i 2018.

🇹🇷🇹🇷🇹🇷

Sol.sunweb.dk - generelt banner