fakta om bloggen, alanya blogger, alanya blog, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, dansker i tyrkiet, hverdagen i alanya, hverdagen i tyrkiet
Alle indlæg Hverdag

11 Sjove fakta om bloggen og mig

Bloggen handler meget om de oplevelser jeg har i Alanya/Tyrkiet, hverdagens tanker mm. Dagens indlæg byder på lidt sjove fakta om bloggen og mig.

  • Jeg rejste til Alanya for første gang i 2006 og endte med at besøge Alanya 3 gange det år. Jeg var solgt og er det stadig, for idag har jeg min hverdag her.
  • Selvom jeg har rejst til Alanya flere gange årligt siden 2006, besøgte jeg for første gang Damlatas drypstensgrotten i 2015 – siden er det blevet til flere besøg, de fleste gange med venner og familie der har besøgt Alanya.
  • Jeg er gennem årene kommet en del ved havneområdet i Alanya og gør det stadig, men jeg har stadig ikke været en tur op i det røde tårn. Jeg når det nok en dag.
  • Bloggen har minimum 150-200 læsere hver dag og mange mange flere de dage der udgives et blogindlæg – hvilket sker ca. hveranden eller tredje dag.
  • Bloggen blev sjovt nok oprettet samme dag, som jeg mødte kæresten første gang. Der skulle dog gå lidt måneder før der blev til et forhold.
  • Min usikkerhed på mig selv og det usikre valg på bloggens retning, gjorde at jeg de første 6 måneder ikke offentliggjorde hvem der står bag bloggen. Flere troede i den periode at det var Tea der havde startet en ekstra blog, mens andre stille og roligt gennemskuede det var mig.
  • Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet – gennem tiden er lidt af mine eksperimenter da også havnet på bloggen, se bare med her.
  • Jeg vågner ikke ordentlig om morgenen, hvis jeg ikke har fået en kop kaffe.
  • Jeg flyttede til Alanya i sommeren 2015, men egentlig var planen at jeg skulle være flyttet hertil 2 år tidligere. Jeg er dog idag glad for at jeg først tog springet i 2015 af flere årsager.
  • Alanya er ikke det eneste område i Tyrkiet jeg er stærkt begejstret, på listen er også Kappadokien, Bodrum og Kusadasi – listen bliver sikker meget længere jo mere jeg ser af Tyrkiet.
  • Jeg er pt. i gang med et spændende projekt bag bloggen sammen med 2 af mine sejeste veninder. Jeg glæder mig til at kunne offentliggøre det her på bloggen.




Skriv et svar