reis maris hotel, marmaris, dansker i tyrkiet, dansk i tyrkiet, alanya blog, alanya blogger, dansker i marmaris, hverdagen i marmaris,

10 år og still going strong.

Bloggen har endnu en gang fået besøg af en skøn gæsteblogger, nemlig danske Katrine. Katrine har sin dagligdag i Marmaris, hvor hun lever sammen med mand og 2 børn. Det er 10 1/2 år siden at jeg mødte Katrine for første gang, da hun underviste på den guideskole om jeg tog i foråret 2007. Katrine fascinerede mig fra starten, da hun var en kvinde med ben i næsen. Jeg husker at hun på guideskolen, snakkede en del om det forekommende bryllup med en tyrkisk mand, som hun stadig er sammen med den dag idag.




10 år og still going strong.

26. oktober er lige rundt om hjørnet og det betyder at jeg og min mand kan fejre 10 års bryllupsdag.
Jeg hedder Katrine og bor i den skønne grønne ferieby Marmaris, som ligger ved det Ææriske hav lige inden Middelhavet. Jeg har været her de sidste 15 år. Først kom jeg pga. arbejde og derefter trak kærligheden så meget at jeg blev. Det der skulle være en sæson eller to er ja som sagt nu 15 år. Og ingen planer om at vende hjem til Danmark.

Selvom jeg møder fordomsfulde mennesker ofte, går det mig ikke på. Livet har lært mig at glasset er halv fyldt og ikke halv tomt.
Alt er ikke rosenrødt. Men Barış min mand, som er født og opvokset i Sortehavs byen Ordu, er perfekt (de fleste dage dog 😀) i min øjne. Min familie holder af ham og han er verdens bedste far til dejlige Sofia og Sara og andet behøver jeg ikke.

Hvorfor mon folk går så meget op i andres liv, ved jeg ikke. Ved blot at mellem huslige gøremål, arbejde og frem og tilbage på skolen osv, ja så har jeg ikke tid til at dømme andre.

Apropos tid. Ja så er en 3 mdrs. lang sommerferie lige slut for vores pigers vedkommende. Gud hvor trængte de til at komme igang igen og jeg trængte til at have bare en morgen for mig selv. Så det var godt for alle parter. De har nemlig været hjemme i alle 3 mdr. Man kan vælge at sende dem i SFO lignende ordning. Men vi er selvstændige indenfor hotelbranchen og synes derfor ikke at det var nødvendigt. De svømmer og leger hjemme og på hotellet. Om eftermiddagen går tiden med lidt lektier.

Det at have et hotel i syden lyden eksotisk, men kan også være hektisk. Vi arbejder ikke lige 8-16 som jo er de arbejdstider jeg er vokset op med. Men vi er nærmest på 24/7. Med børn kan det være svært men det gør også at vi kan tilrettelægge lidt som vi vil. Vi har ingen chef, vi skal spørge om fri. Og det er en af grundene at vi er selvstændige selvom det koster lange arbejdsdage i den anden ende. Men det er det hele værd. Vi møder gæster som har sparet deres penge op til at skulle på ferie. Vi prøver at give valuta for deres penge, så de kan tage nogle gode ferieminder med hjem. Vi har ganske alm. 3 stjernet hotel ikke det vilde luksus. Men med et venligt smil, en god service og frisklavet mad så når man langt. Selvom det også tager tid.

Så tiden suser også afsted for dansk/tyrkiske familier. Nu må vi se hvordan vi fejre vores bryllupsdag har ikke noget planlagt endnu. Dog ved jeg at om 2 1/2 år når kobber brylluppet banker på døren vil jeg gerne fejre det. Har talt med danske kvinder over hele verden og det tyder på at kobberbrylluppet er en dansk ting at fejre. Og min mand er klar. Måske er det derfor vi stadig har det så godt samme vi respektere hinanden og vi nyder at tage henblik og være aktiv i hinandens traditioner. Det må være vejen frem for os. Og derfor satser vi på at vi kan fejre mange flere bryllupsdage.

Jeg er glad for at Katrine ville tage sig tid til at skrive lidt om hendes liv, da hun er et godt eksempel på at man sagtens kan få sig et godt liv i Tyrkiet, med børn, familie og virksomhed.

Skulle du/I få lyst til at besøge Katrine og hendes familie på hotellet Reis Maris – så kan I kontakte dem vi deres Facebook her. Hotellet får også en hjemmeside hen over vinteren.




Skriv et svar